Track record, ikke bare titler
Conecto, SMS PASSCODE, bestyrelses- og investorarbejde — hver case bygges op omkring en situation, min rolle, centrale beslutninger og resultat.
Conecto — turnaround, vækst og exit
Efter flere svære år kom jeg tilbage som investor og bestyrelsesformand med mandat til at ændre kursen. Vi skiftede ledelsen, rekrutterede ny CEO, samlede en ny bestyrelse og skabte fælles retning blandt medarbejdere og aktionærer. Undervejs oplevede selskabet en markant vækst i omsætning, indtjeningsgrad og medarbejdertilfredshed (eNPS) — de konkrete tal er fortrolige, men udviklingen var betydelig. Fire år senere blev Conecto solgt til Danoffice IT.
Ca. 60 medarbejdere ved salget · solgt til Danoffice IT i 2023 · David Hald: co-founder og bestyrelsesformand
Tobias NawrockiCEO, Conecto A/S · Reported to David directly · LinkedIn recommendation, January 2026“David may be one of the most cheerful and optimistic people I have ever known. He brings loads of energy and positivity to everyone around him, and I can't imagine anyone leaving a meeting with David without being not only more optimistic but also having learned a thing or two, which most likely will help you in business and life!
However, you should never let his easy-going nature fool you ;-) David is a professional with an almost unlimited amount of experience and knowledge, which he actively puts to work to secure the absolutely best performance from his team in order to shape and grow the business to the next level.
In 2020 I joined Conecto A/S as CEO (David was Chairman of the Board). During an intense period of 3-4 years, we went from a critical turn-around of the business to a successful sale of the company. During that period it became crystal-clear to me that David sets the bar extremely high, but also that he definitely ‘walks the talk’ and is always prepared to invest the required energy and time to help the team succeed!”
Læs den fulde historie — inkl. min oprindelige tid som CEO →
SMS PASSCODE — fra dansk startup til international security-forretning med 3-cifret millionomsætning
Som medstifter og CEO var jeg med til at bygge SMS PASSCODE og havde det primære ansvar for internationaliseringen. Forretningen blev bygget gennem et globalt partner- og distributionsnetværk med aktiviteter på tværs af Europa, USA, Mellemøsten og Australien, med kunder i mere end 50 lande og vinder af 5 Gazelle-priser i træk. Selskabet blev solgt til CensorNet i 2016; teknologien blev senere en del af Entrust.
Stiftet i 2004 af David Hald, Claus Rosendal og Jakob Østergaard · ca. 60 medarbejdere ved salget · hundredvis af partnere · tusindvis af kunder i 50+ lande · 3-cifret millionomsætning · solgt til CensorNet i 2016 · teknologien overtaget af Entrust i 2018
Investor & bestyrelsesprofil
Siden 2017 har bestyrelsesarbejde, investeringer og strategisk rådgivning været min primære professionelle platform. Jeg har investeret i omkring 20 virksomheder — også i EIFO-regi — og arbejdet tæt med ejerledere og CEO'er på tværs af flere brancher.
Zentura A/S — professionalisering af en ejerledet virksomhed
Situation: Zentura var afhængig af sin stifter og hovedaktionær og manglede den struktur, der skulle til for at understøtte videre vækst.
Min rolle: Tiltrådt som bestyrelsesformand i april 2023.
Beslutninger: Ny strategi, en bestyrelse sammensat til at understøtte den, og rekruttering af en ny CEO til at eksekvere den.
Hvad det viser på bestyrelsesniveau: Evnen til at professionalisere governance og reducere nøgleperson-afhængighed uden at miste virksomhedens identitet undervejs.
Permido A/S — en udskillelse, der skulle stå på egne ben
Situation: Permido blev udskilt fra Zentura A/S — en parallel til, hvordan SMS PASSCODE i sin tid blev udskilt af Conecto — og skulle etablere sin egen identitet og retning.
Softwareproduktet Permido havde opnået et niveau af markedsmodenhed, hvor vi i bestyrelsen identificerede en mulighed for at udskille aktiviteten og stifte et nyt selskab omkring det. Formålet var at give produktet dedikerede og fokuserede ressourcer med henblik på øget værdiskabelse. Samtidig havde Permido bevæget sig væk fra Zentura A/S' kerneforretning, og en udskillelse kunne på den måde realisere et øget potentiale for begge selskaber.
Min rolle: Tiltrådt som bestyrelsesformand ved stiftelsen i juli 2025.
Beslutninger: Ny strategi og rekruttering af en CEO til at eksekvere den, uafhængigt af moderselskabet.
Hvad det viser på bestyrelsesniveau: Erfaring med at føre et selskab gennem en udskillelse — en situation der kræver både strategisk klarhed og ledelsesmæssig nyopbygning fra dag ét.
International erfaring
Opbygget gennem SMS PASSCODEs internationalisering — egne aktiviteter og partnerskaber på tværs af Europa, USA, Mellemøsten og Australien, med kunder i mere end 50 lande.